Apple fjernede kritisk program

Apple kan ikke lide kritik og har fjernet et meget kritisk iPhone-spil.

En bruger nåede dog kortvarigt at hente det kritiske spil fra Molleindustria.

Molleindustrias Phone Story er en kritisk kommentar til Apples produktion af iPhone og starter i en afrikansk mine hvor man skal råbe af medarbejderne angiveligt for at presse dem til at arbejde hurtigere. Derefter skal man forhindre medarbejdere på en fabrik i at begå selvmord, hvilket er en bitter hentydning til Foxconn-fabrikken, der producerer en række produkter for Apple. Foxconn er i medierne døbt “selvmords-fabrikken” med henvisning til en række selvmord på fabrikken i de sidste par år.

Derefter skal man uden skrupler sælge Apples fantasi om det perfekte og lækre produkt i Apple Store og endelig til sidst kommer man som spiller med en tur rundt i skrot-branchen hvor Apple også ofte har fået kritik fra sin manglende miljøpolitik.

Phone Story nåede at være på App Store i få timer og det var nok til at en brugere kunne lave en film som du kan se via dette link.

Det er dog uvist hvorfor Apple har fjernet programmet, da Apple heller ikke i denne forbindelse har haft lyst til at udtale sig, men det er naturligvis nærliggende at det skyldes programmets kritiske vinkel. Omvendt er det mystisk at Apple i første omgang nåede at godkende programmet.

 

© 2011, https:. All rights reserved.