Apple vil bygge 3. hovedkvarter i 2015

Apple hovedkvarter i Cupertino udvides snart med et stort rumskibslignende byggeri, men der er allerede planer om endnu et hovedkvarter eller campus.

Mens Apple endnu ikke er kommet i gang med at bygge det nye og meget imponerende nye hovedkvarter der skal stå færdig i 2015 og huse op mod 12.000 medarbejdere, er Apple allerede i gang med at forberede et tredje hovedkvarter.

Det siger Cupertinos borgmester Gilbert Wong, som har talt med chefer hos Apple om endnu et hovedkvarter.

Apples vækst skulle være så stor, at det kommende nye hovedkvarter hurtigt vil blive for lille til Apple.

Det nuværende hovedkvarter og det kommende rumskib vil blive forbundet via en række busforbindelser, ligesom der også har været tale om underjordiske tog og cykler.

Det nye rumskibshovedkvarter er tegnet af den berømte arkitekt Norman Foster.

© 2011, https:. All rights reserved.

Tags: