B&O lancerer Beovision 10 med nye farver

Beovision 10 fås nu i en ny fræk farvekombination og med en ny stand.

Vælger man at investere i et af B&O’s designikoner, har man da ikke lyst til at fjernsynet går i ét med væggen hjemme i stuen.

Med den nye farvevariation er der da også garanti for at det ikke vil ske! Den nye variant af Beovision 10 har fået en designmæssig overhaling og kommer med en  højglanspoleret sort aluminiumsramme og frontstof i en fræk rød farve, der må varme hjertet på enhver Philip Stark-fan.

Derudover er der mulighed for at tilkøbe en særlig stand, som blev lanceret sammen med Chantarelle-udgaven af Beovision 10. Med standen kan fjernsynet slænge sig på gulvet i afslappet staffeli-stil, men hvis man er mere traditionel kan man selvfølgelig stadig bare hænge det på væggen, eller vælge den gode gamle motordrejestand.

Den nye variant af Beovision 10 fås i Bang & Olufsen butikker i størrelserne 32″, 40″ og 46″. Priserne starter ved 35.500,-

 

 

© 2011 – 2019, https:. All rights reserved.