Få ændringer i ny iPod touch

Apples kommende opdatering af iPod touch bliver ifølge de nyeste rygter ret beskeden.

Salget af iPods er faldende og derfor er Apples ambitioner for en kommende iPod touch små.

Ifølge nye rygter har den kommende iPod touch ikke store ændringer i designet i forhold til den nuværende version.

Mest markant er det at iPod touch måske udkommer i en hvid version, ligesom der også ventes at komme 3G-modem i, da det er et krav at der er onlinemuligheder for at kunne bruge en række funktioner i iOS 5.0 og iCloud.

Apple ventes også at opgradere processor og grafik i iPod touch.

Det vides ikke om Apple helt har droppet at holde iPod-event i år eller om man venter med at præsentere dem indtil iPhone 5 og iOS 5.0 præsenteres, men ifølge flere rygter vil de være klar i løbet af oktober.

Via Macrumors.

© 2011, https:. All rights reserved.