Facebook udskyder børsnotering

Højst overraskende vælger Facebook at udskyde børsnoteringen til sidst i 2012.

Det siger anonyme kilder til Financial Times.

Alle havde ellers forventet at Facebook ville gå på Børsen til april, hvor selskabet for første gang skal offentliggøre regnskabstal. Regnskaber skal efter amerikansk lovgivning offentliggøres, når et privat selskab har over 500 aktionærer, og det tal rundede Facebook i januar, da Goldman-Sachs indtrådte som aktionær.

Ifølge Financial Times’ kilder skyldes beslutningen at Mark Zuckerberg ønsker at holde de ansatte fokuserede på produktudvikling snarere end at sætte næsen op efter hurtige aktiegevinster, der ofte følger i kølvandet på en børsnotering.

Det forventes at facebooks børsnotering vil blive verdens største af slagsen. Selskabet vurderes nu til at være omkring 66 milliarder dollars værd.

 

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.