Adobe frigiver Reader til iOS

Adobe er klar med PDF-læseren Reader til Apples iOS.

Den nye Reader app understøtter åbning og læsning af PDF på iOS-enheder, som iOS dog allerede understøtter.

Reader understøtter dog også låste PDF-filer, blandt andet PDF-filer beskyttet med Adobe LiveCycle.

Adobes nye app understøtter også copy&paste fra PDF-filer, søgning, mulighed for at sende PDF-filer via email samt mulighed for at dele PDF-filer med alle tilgængelige programmer i “Open In…” / “Åben i…”-dialogen i iOS.

Du kan hente Reader i App Store.

© 2011, https:. All rights reserved.