Apple frigiver iOS 5.0 og iCloud i dag

I dag ventes Apple at frigive iOS 5.0 og iCloud.

Apple lovede på deres Let’s talk iPhone-event at iOS 5.0 og iCloud ville komme i dag.

Vi forventer dog først at opdateringen dukker op når amerikanerne står op, hvilket vil sige i løbet af eftermiddagen eller muligvis først på aftenen.

For at installere iOS 5.0 skal du koble din iOS-enhed til iTunes og søge efter opdateringer. Før du gør det skal du dog også have hentet den nye iTunes 10.5, der giver understøttelse til synkronisering mellem computere og enheder med iOS 5.0, via kabel og trådløst.

Apple ventes også at åbne for iCloud i dag. Netop nu får man på iCloud.com at vide at man skal gå i iOS 5.0 indstillinger eller i OS X Lions indstillinger for at opsætte iCloud inden man kan benytte tjenesten, hvilket tyder på at en opdatering til OS X Lion også er på vej.

© 2011, https:. All rights reserved.