Apple planlægger solcelleanlæg i North Carolina

Det store datacenter i North Carolina får sin egen energiforsyning.

Det er den lokale avis Charlotte Observer, der har været på kommunekontoret og fundet dokumenter, hvor Apple søger om tilladelse til at omdanne en 69 hektar stor skråning til et gigantisk solcelleanlæg. Ansøgningen, der er godkendt, omhandler kun tilladelse til at flytte rundt på jorden på grunden for at sikre at den ikke eroderer og indeholder altså ikke konkrete planer for selve solceleanlægget, som går under navnet Project Dolphin Solar Farm A Expanded.

Apple har ikke selv svaret på avisens henvendelser, men strategien ligger godt i tråd med Apples generelle fokus på vedvarende energi. Apples store centre i Austin, Sacramento og Cork er alle 100% drevet af vedvarende energi. Også det nye, planlagte hovedkvarter i Cupertine skal have fokus på grøn energi.

På nuværende tidspunkt bliver centeret i North Carolina forsynet med strøm fra det lokale selskab Duke Energy, der primært benytter kul og a-kraft. Og det var netop centeret i North Carolina som gav den største anledning til Greenpeaces seneste kritik af Apple i rapporten “How Dirty is Your Data?”

Apples store center i North Carolina menes at håndtere iTunes og iCloud i USA, og måske hele verden, samt at håndtere den løbende processering af Siri.

På billedet ovenfor ses 6028 Startown Road, Maiden, North Carolina, som er adressen for det kommende solcelleanlæg. Overfor, på adressen 5977 Startown ligger Apples datacenter.

CharlotteObserver via Macnn 

Læs også:

Se Apples nye serverpark 

Apple får igen kritik af Greenpeace

Steve Jobs præsenterer Apples nye campus

© 2011, https:. All rights reserved.