iPhone 4S sætter salgsrekord i USA

Der er stor efterspørgsel efter iPhone 4S i USA. Ny rekord er allerede sat.

Der er en del kritiske ryster blandt nogle forbrugere, medier og analytikere, som ikke tror på at Apples nye iPhone 4S bliver en succes. Flere medier har efter Apples præsentation af iPhone 4S allerede dømt Apple ude som markedsledende på smartphone-markedet, men så slemt er det langt fra for Apple.

I USA startede forsalget allerede i går og skulle man have en iPhone 4S leveret på lanceringsdagen 14. oktober, var det med at være hurtig. Der gik nemlig under et døgn før Apple hævede shipping-datoen til mellem en til to uger, hvilket dermed også tyder på at efterspørgslen efter iPhone 4S er højere end Apple forventede.

De kunder der bestiller en iPhone 4S 16GB hos Verizon eller AT&T i dag må ligeledes vente mellem 14 og 21 dage på at telefonen sendes, hvilket altså vil sige en til to uger efter lanceringsdatoen.

Hos AT&T solgte man 200.000 versioner af iPhone 4S på under 12 timer i går og det er ny rekord.

Hos AT&T, Sprint og Verizon ligger man dog fortsat inde med 32 og 64Gb iPhone 4S, men med det høje salgsniveau forventer flere at de også snart begynder at være i restordre og først kan leveres efter lanceringsdatoen.

iPhone 4S frigives i Danmark og 21 andre lande den 28. oktober.

Læs flere nyheder om iPhone 4S, iOS 5.0, iCloud, Siri og Apples event:

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.