iPod fylder ti år

Apples populære iPod fylder ti år.

I går var det ti år siden at Steve Jobs præsenterede en af den digitale musiks store revolutioner, nemlig iPod.

Med iPod overtog Apple arven efter Sonys Walkman og minidisc. Væk var kassettebånd og små grimme discs og i stedet var der det populære klikhjul og en indbygget harddisk og man kan uden problemer betegne iPod som det nye årtusindes walkman.

Den første iPod var kun tiltænkt Mac-brugere, som et supplement til deres Mac. Den gamle iPod kostede 399 dollars og synkroniserede musik via Firewire.

I begyndelsen var der mange skeptikere blandt forbrugere og analytikere der mente at iPod var for dyr.

Siden blev det til flere forskellige iPods, men efter lanceringen af iPhone og iPad er det stille og roligt gået ned ad bakke for iPod’en.

I sine storhedstid i i årene 2008 og 2009 solgte Apple 54.828.000 og 54.132.000 iPods, men allerede året efter faldt det tal til lidt mere end 50 millioner enheder. I regnskabsåret 2011 har Apple solgt 42.168.000 iPods.  Apple sælger dog fortsat flere iPods end man gjorde i årene til og med 2006.

Samlet er der blevet solgt lidt over 321.000.000 iPods.

© 2011, https:. All rights reserved.

Tags:,