Motorola klar med ny udgave af RAZR

Motorola Mobility har præsenteret en helt nye udgave af Motorola RAZR, som skulle være den tyndeste smartphone på markedet.

Motorolas gamle RAZR var for længe siden blandt de mest populære mobiltelefoner og Motorola vil med den funktionsspækkede nye Motorola RAZR forsøge at gentage den succes.

Om det så lykkes er endnu for tidligt at vide, men Motorola RAZR er meget spændende når man ser på materialer og specifikationer.

Motorola RAZR er meget tynd med blot 7,1 mm det tykkestede sted. RAZR har også en stor 4,3″  Super AMOLED-skærm beskyttet af stærkt Gorilla Glass og en vægt på blot 127 gram. For at gøre mobilen supersolid har man tilføjet kevlar-fibre til kabinettet. Disse fibre benyttes ofte til skudsikre veste og andre superstærke materialer.  Der er tænk meget over at den nye RAZR skal være solid, så derfor er der udover udover Gorilla Glass og forstærket kabinet også Splash Guard-teknologi, som gør mobilen næsten vandtæt. Den nye Splash Guard-beskyttelse betyder at vand ikke umiddelbart beskadiger mobilen. Indeni skulle alle små kredsløb også være beskyttede af Splash Guard.

RAZR er også udstyret med 1GB RAM samt en dual-core 1,2GHz processor og Android 2.3.5.

Den nye supersmartphone fra Motorola har også to kameraer, et foran med 720p HD video og et bagpå med 8-megapixel kamera og 1080p HD video, ligesom der er HDMI out og 16GB lagringsplads.

“With the new Motorola RAZR we have re-imagined an icon, it’s an impossibly thin smartphone with mind-blowing power that Europeans will want to show off…Thinner than your friends’ smartphone, it’s better looking too. We know our customers will be lining up to have the next generation Motorola RAZR – it’s the most captivating Android-powered smartphone on the scene”, fortæller Ralf Gerbershagen, vice president and general manager, Mobile Devices Europe, Motorola Mobility.

Den nye RAZR er på markedet i løbet af november hvor den skal konkurrere med Samsungs nye Galaxy Nexus.

RAZR ventes at få Android 4.0 i første halvår af 2012.

Se video:

Via Motorola.

Læs også:

Her kan du bestille Motorola RAZR

© 2011, https:. All rights reserved.