Rygte: Lej programmer i App Store

Apple er ved at udvikle en ny service hvor man kan leje programmer i App Store.

Apple åbnede i sidste uge for leje af film i iTunes Store og måske er det næste du kan leje programmer fra App Store i iTunes.

Der er nemlig opdaget kode i den nyeste iTunes 10.5 beta 9, der tyder på at Apple er ved at gøre klar til at man kan leje en app. Blandt andet er følgende formuleringer at læse i koden i iTunes:

“Do you want to start playing the app ‘%S’,” og “Apps are automatically removed from your iTunes library at the end of the rental period.”

Måske er det ikke mere mystisk end at Apple forsøger lave en måde hvorpå udviklere kan tilbyde tidsbegrænsede demoer af sine programmer på. Det har nemlig ikke været muligt i App Store, der i stedet vrimler med “lite-programmer”, i stedet for demo-programmer.

Via MacNN.

© 2011, https:. All rights reserved.