Rygte: Nexus Prime er klar 3. november

Selv om præsentationen af Nexus Prime blev udskudt, er den nye Android-konge lige på trapperne.

Den nye Nexus skulle egentlig være præsenteret i går på et Samsung-event, men Samsung og Google valgte at aflyse på grund af Steve Jobs’ begravelse, som også fandt sted i går.

De seneste rygter peger dog på at lanceringen ikke er langt væk. Google og Samsung forventes nu at præsentere Nexus Prime og Android Ice Cream Sandwich den 19. oktober i Hong Kong. Da Hong Kong er 6 tidszoner foran Europa, svarer det til natten mellem den 18. og 19. oktober eller tidlig morgen den 19. europæisk tid, alt efter det præcise tidspunkt.

Og selve lanceringen er også tæt på. En anonym kilde fortæller android-bloggen phandroid, at Nexus Prime kommer i de amerikanske butikker allerede den 3. november. Om det også kommer til at gælde for det europæiske marked er dog på ingen måde sikkert.

Læs også:

Video: Se Samsung Galaxy Nexus Prime med Ice Cream Sandwich

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.