Rygte: Ny Xbox kommer først i 2013

Vi skal ikke forvente at se en opfølger til Xbox 360 før om to år.

Det fortæller kilder til develop, der også kan berette at den nye Xbox, med kodenavnet Xbox Next, formodentlig vil blive præsenteret på spilmessen E3 i 2013, og forventes i løbet af efteråret 2013. Andre kilder i spilindustrien mener dog at den nye Xbox vil misse julesalget og først komme på markedet i 2014.

Xbox 360 blev lanceret i 2005, og dermed kommer der til at gå 8 – 9 år før afløseren er på markedet. Det virker helt vanvittigt at Microsoft ikke tidligere har sat gang i udviklingen af afløseren, men på den anden side forventes hovedkonkurrenten Sony ikke at være klar med en afløser til PS3 før i 2014, så set fra den vinkel har Microsoft ikke det helt store incitament til at være fremme i skoene. Derudover går salget af Xbox 360 strygende, og Microsoft har også med Kinect løbende videreudviklet på konsollen.

Kildernes påstande passer faktisk med en anden, mere solid nyhed:

Microsoft ansatte nemlig udviklere til Xbox Next i foråret 2011. Følges den samme tidsplan som med Xbox og Xbox 360 som begge tog to år at udvikle, passer datoen med en lancering i 2013.

Læs også:

Microsoft laver Xbox 360 Kinect Star Wars-edition 

Microsoft snart klar med Avatar Kinect 

Playstation 3 bliver billigere

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.