Apple dropper abonnement på spil

Big Fish Games præsenterede i sidste uge at de som de første havde fået lov at tilbyde spil som abonnement i App Store.

Men som så ofte før viser Apple sig som helt igennem uprofessionel når det kommer til administration af Apps.

Kort efter frigivelsen af Big Fish Games nye spil hvor man kunne abonnere på spil, blev programmet trukket ud af App Store af Apple. Som så ofte før uden at der kom en forklaring på hvorfor spillet først blev godkendt og efterfølgende fjernet.

Apples tavshed giver dermed endnu engang god grund til spekulation omkring årsagerne og man kan jo gætte på at Apple alligevel ikke synes at abonnement på spil er en god ide.

Ifølge Poul Thelen fra Big Fish Games, så har man været i kontakt med Apple i flere uger forud for godkendelsen for at sikre at programmet blev godkendt af Apple.

 

© 2011, https:. All rights reserved.