Milano får skyskraber-skove

Et højhuskompleks med integreret bevoksning er ved at tage form i den italienske storby.

Bortset fra at være Italiens modemekka numero uno, er Milano også kendt for at være en af de mest forurenede byer i Italien med en notorisk dårlig luftkvalitet.

Men arkitekten Stefano Boeli har en løsning – og det vildeste er, at det ikke bare er en romantisk drøm, men rent faktisk et projekt der er ved at blive til virkelighed:

To højhuse med plads til mere end 900 træer – som på jorden ville fylde mere end 10.000 kvadratmeter – er ved at skyde op i den italienske storby. Navnet på projektet er Bosco Verticale – den lodrette skov.

Højhusene skal indrettes med lejligheder, der hver får en beplantet balkon.

Boeli er indspireret af traditionelle italienske tårne, som ofte er dækket af vedbend, men har med balkon-konceptet mangedoblet mulighederne for beplantning, så højhusene nærmest kommer til at fungere som to ekstremt store træer.

Planterne absorberer både kuldioxid og støv- og mikropartikler, producerer lit og nedsætter også støjgener for beboerne. Planterne bliver primært vandet med regn- og spildevand fra højhusene selv, som også udstyres med solceller, så de opnår en høj grad af selvforsyning.

Følge udviklingen på Boelis egen blog, eller smut selv forbi Milano til sommer og tjek byggeriet.

TheCreatorsProject via Gizmodo

© 2011, https:. All rights reserved.