Samsung Galaxy Nexus er hurtigere end iPhone 4S

Hidtil har iPhone 4S været den hurtigste smartphone til surf på nettet, men Galaxy Nexus er nu officielt hurtigere end iPhone 4S.

Apples iPhone 4S har trods sin lave dual core processor på 800 MHz formået at slå alle andre smartphones når det gælder surf på nettet.

Men ifølge helt nye tests fra hjemmesiden Anandtech, så er Samsungs nye Galaxy Nexus med Android 4.0 nu hurtigere. Den nye Galaxy Nexus slår både iPhone 4S i SunSpider JavaScript-test og i Rightware’s BrowserMark-test.

Mens iPhone 4S er langsommere til surf end den nye Galaxy Nexus er iPhone 4S fortsat langt bedre til grafik.

Samsung Galaxy Nexus har en PowerVR SGX 540 grafik-chip, mens iPhone 4S har et langt hurtigere PowerVR SGX 543MP2 grafikkort med dual-core. Ifølge de fleste tests er iPhone 4S op til tre gange hurtigere end Galaxy Nexus på grafikområdet.

Den eneste anden smartphone som har været i nærheden at at konkurrere med iPhone 4S på surfhastighed, er Motorola Droid RAZR, der slog iPhone 4S i den ene af de to tests ovenfor.

Via Anandtech.

 

© 2011, https:. All rights reserved.