Sikkerhed: Malware opdaget i GraphicConverter v7.4

Der er malware i en version af GraphicConverter v7.4.

Sikkerhedsfirmaerne Sophos og Intego advarer om en ny trojansk hest, der gemmer sig i en version af GraphicConverter v7.4 som kan hentes via piratnetværk og torrent-sider.

Den trojanske hest er døbt OSX/Miner-D eller DevilRobber og den benytter sit skjul inde i programmet GraphicConverter til at stjæle processorkraft og optjene Bitcoins. Derudover skulle den også stjæle brugernavne og adgangskoder samt tage billeder af skrivebordet og sende til en ekstern server.

Programmet er dermed både, malware, trojansk hest, backdoor og spyware og bør i den grad ungåes.

Har du købt og betalt for din version af GraphicConverter, eller har du entet en demo fra udviklerens side, kan du slappe helt af. De er helt uden malware.

De fleste antivirus-programmer kan finde og fjerne OSX/Miner-D eller DevilRobber på din computer, men du kan også fornemme om du har den trojanske hest, ved at din computer kører langsomt.

Den bedste beskyttelse mod trojanske heste er at undlade at hente piratsoftware.

Læs mere om den nye trojaner, som også er fundet i flere andre udgaver af piratsoftware via Sophos og Intego.

 

© 2011, https:. All rights reserved.