Android velsignet af paven

Paven brugte en Sony Tablet til at tænde verdens største juletræ.

Også Vatikanet er med på tabletbølgen. For et par dage siden tændte paven under stor mediebevågenhed verdens højeste juletræ fra sit hjemmekontor i Rom via en virtuel knap på en Sony Tablet S. “Træet” er faktisk slet ikke et træ, men en samling af lamper, der på afstand former et 650 meter højt juletræ på bjergene over byen Gubbio.

Vatikanets pressetjeneste udsendte i den forbindelse en pressemeddelselse, lydende:

“(Pope Benedict) will touch the screen of a Sony “Tablet” with an “Android” operating system which, via the Internet, will transmit the command to switch on the electric current to the tree.”

Uuuuh. Vi elsker citationstegnene!

Men bag denne tilsyneladende uskyldige historie gemmer der sig en mindre skandale. Det var nemlig tidligere annonceret, at hans højhellighed ville velsigne en iPad (undskyld, iPad “tablet”, med “iOS” styresystem) med trykket af sine hellige fingre i forbindelse med juletræstændingen, som det fremgår af indslaget fra “RomeReports” nedenfor

Hvorfor Vatikanet i sidste øjeblik valgte at skifte platform vides ikke. Har kirken valgt side i kampen mellem Google og Apple? Foretrækker Helligånden Android?

Paven har dog tidligere ladet sig forevige mens han betjener en iPad, så måske er Kristi repræsentant på jorden i virkeligheden platformsuafhængig?

Herrens veje er uransalige!

 


via: MSNBC

© 2011, https:. All rights reserved.