Apple grundlæggelseskontrakt solgt for $1,6 mio.

Den originale kontrakt fra 1976 har været under hammeren.

Sotheby’s holdt i går auktion over Apples originale kontrakt. Kontrakten blev underskrevet den 1. april 1976 af Steve Wozniak, Steve Jobs og Ron Wayne, som under to uger senere valgte at sælge sin andel i firmaet for $800. Havde Ron beholdt sin andel, ville den i dag være knap $4 milliarder værd!

Ron Wayne har senere udtalt at han ikke har fortrudt salget, men lidt må det alligevel have naget i ham. I hvertfald solgte han senere sin kopi af kontrakten til en manuskript-handler, hvorfra den midt i 90’erne blev solgt til den ejer, der nu har sat kontrakt på auktion.

Hvad Wayne solgte kontrakten for i sin tid, viden ikke, men mon ikke han endnu engang må se andre løbe med den store gevinst?

Af prisen på $1.6 millioner er de ca. 300.000 en afgift, som auktionshuset lægger på, så den tidligere ejer har stoppet ca. $1,3 mio i lommen efter gårsdagens auktion, hvilket uden tvivl er en pæn fortjeneste.

Kontrakten var inden auktionen vurderet til $ 150.000,-

Køberen er Eduardo Cisneros, chef for Cisneros Corp, og medlem af en af Sydamerikas rigeste familier.

via: 9to5mac

© 2011, https:. All rights reserved.