Der er nu mere end en million mobile Apps

Antallet af de små programmer runder et skarpt hjørne.

Ifølge MobileWalla, der monitorerer appmarkedet findes der i skrivende stund helt nøjagtigt 1.003.954 apps til iOS, Android, BlackBerry og Windows.

iOS’s AppStore er dog stadig langt den mest velassorterede, med næsten 600.000 apps, mens Android Market “kun” har omkring 325.000 af slagsen på hylderne. De to giganter udraderer dog konkurrenterne fra BlackBerry og Windows, som det fremgår af grafikken.

Tallene er selvfølgelig lige så usikre som globale befolkningstal, og det er derfor umuligt at vide hvilken app, der netop var nummer én million.

Al sandsynlighed taler dog for at den er til Android eller iOS, og at der er tale om en eller anden form for et spil af tvivlsom kvalitet, en pruttelydsapp eller noget andet tilsvarende overflødigt.

Mobile Walla via Gizmodo

 

© 2011, https:. All rights reserved.