Firemint klar med Flight Control med lyn og rumlandinger

Firemint er klar med en opdatering til det populære spil Flight Control.

Blandt nyhederne i Flight Control til iPhone og iPod er en ny “Storm Airfield” med lyn. Her hersker uvejret og det bliver sværere at lande fly.

Den opdaterede version af Flight Control til iPad, har fået et nyt “Moon Base map”, med mulighed for at flyve ude i verdensrummet og undgå asteroider: Her får man mulighed for at lande ufoer og raketter på månen.

Begge versioner har også fået en ny “Rewind” så du kan spole tilbage hvis du flyver ind i et andet fly og fortsætte.

Flight Control HD til iPad koster 30 kroner i App Store og Flight Control til iPhone koster seks kroner i App Store.

Har du allerede spillet er opdateringerne gratis.

 

© 2011, https:. All rights reserved.