Samsung får lov til fortsat at sælge produkter i USA

Samsung har vundet et vigtigt skridt i patent-sagen.

Apple ville have et midlertidigt forbud mod salg af en række af Samsungs smartphones og tablets i USA, men det er nu blevet afvist.

Dommer Judge Lucy Koh fra domstolen i Northern District of California i USA mener ikke at Apple behøver at få fjernet alle Samsungs produkter mens retssagen kører. Dermed afviser Koh Apples påstand om at det er vigtigt at få produkterne fjernet hurtigst muligt for at minimere Apples tab.

“It is not clear that an injunction on Samsung’s accused devices would prevent Apple from being irreparably harmed…”, sagde Koh bland andet om dommen, ifølge MacNN..

Dermed vil et forbud mod Samsungs produkter kun finde sted i USA, hvis Apple vinder over Samsung i retten.

Apple har succes med forbud mod Samsungs produkter

Apple har ellers med held fået nedlagt midlertidige forbud mod en række Samsung-produkter i en række lande, forud for retssagerne mellem de to krigende selskaber. I Tyskland er Samsungs Tablets forbud, mens en række smartphones er forbudt i Holland.

En australsk domstol ophævede i sidste uge forbuddet mod Samsungs Galaxy Tab 10.1 i australien fra 2. december. Indtil videre har Apple fået udskudt ophævelsen til 9. december og hvis ikke Samsung får lov til snart at sælge Galaxy Tab 10.1 i Australien, så kan det være ligegyldigt, da der kommer nye modeller fra Samsung næste år.

Apple viser med sine mange midlertertidige forbud at man er meget alvorlig i sine anklager mod konkurrenterne for misbrug af patenter og design. Men, skulle Apple tabe blot en enkelt sted, så kan det blive meget dyrt for Apple at skulle betale erstatning for uretmæssigt at have holdt konkurrerende produkter ude af markedet.

Læs mere om Apple og Samsung:

 

© 2011, https:. All rights reserved.