Apple indleder nyt tysk søgsmål mod Samsung

Patentkrig: Apple trækker Samsung i retten i Düsseldorf over 10 smartphones. Samsung kræver indsigt i Quallcomm-aftaler

Scenen er sat til endnu et afsnit i den endeløse føljeton.

Düsseldorf.

På anklagebænken har vi denne gang Galaxy S 2, Galaxy S Plus samt otte andre af Samsungs smartphones samt fem tablets.

Anklagen går på kopi af design på hardwaresiden.

Denne gang kan Samsung faktisk vise sig at have sværere ved at forsvare sig mod anklagerne, eftersom Samsungs Galaxy-serie er den eneste serie af Android-mobiler med en Apple-agtig “Home-knap” i stedet for Androids traditionelle fire fysiske knapper.

Samtidig – i en retssal langt derfra……

I Californien har Samsung samtidig bedt om indsigt i Apples aftaler med Qualcomm.

Det kan nemlig vise sig at Apple gennem sine aftale med chip-producenten allerede har licens til flere af de ting som Samsung på den anden side er i færd med at sagsøge Apple for. Samsung og Qualcomm har nemlig en licensaftale, hvor Qualcomm betaler for brug af nogle Samsungpatenter.

Får Samsung indsigt i Apples Qualcoomkontrakt vil den blive brugt i ikke mindre end otte igangværende retssager i Frankrig, Tyskland, Japan, Italien, Australien, Holland, England, og Sydkorea.

Kilde: Bloomberg, Electronista

© 2012, https:. All rights reserved.