Apples nye medarbejdere arbejder på falske produkter

Ifølge Inside Apple tester Apple medarbejderne, før de får lov til at arbejde med den ægte vare.

I bogen påstår Adam Lashinsky at nyansatte medarbejdere hos Apple slet ikke får lov til at arbejde med udviklingen af de rigtige produkter, men i stedet får arbejdsopgaver på produkter og projekter, der slet ikke findes.

Pointen er naturligvis at hvis et sådant “falsk” produkt pludselig dukker op i et læk i pressen, véd Apple lige præcist, hvem der skal have den næste fyreseddel, men påstanden om at højt kvalificeret, dyr arbejdskraft spildes på fatamogana-projekter lyder umiddelbart helt vild.

Men en tidligere ansat hos Apple bekræfter påstanden og fortæller at hans ven, som var senior ingeniør arbejde på flere falske projekter i starten af sin ansættelse, og i øvrigt var igennem en ansættelsesproces, der varede i ni måneder!

Herfra skal spørgsmålet lyde, hvordan i H**** det kan lade sig gøre at levere rekordoverskud på rekordoverskud, hvis man sviner med arbejdskraften på det niveau? Og hvordan det så iøvrigt hænger sammen med Apple-medarbejderes helt overvældende tendens til at glemme iPhone-prototyper på barer og cafeer i Cupertino og omegn?

via MacNN 

Læs også:

Inside Apple: Apple har hemmeligt pakkerum 

Inside Apple: Ny bog om Apples ledelsesstil og ånd 


 

© 2012, https:. All rights reserved.