Få Berlingske på din iPad

Tanten fra Pilestræde er klar med et iPad-abonnement.

Endnu en avis hopper med på iPad-vognen. Berlingskes iPad-abonnement samler alt fra Berlingskes trykte avis og fra onlinemediet, og er derfor ikke blot en digital udgave af den daglige trykte avis.

Vi har taget alt det bedste fra printavisen og online og samlet det i én iPad app .I princippet har vi skabt en ny slags avis, der ikke går på kompromis med Berlingskes journalistiske kerneværdier, og som samtidig lever på iPadens præmisser. Forsiden af Berlingske til iPad bliver automatisk personaliseret alt efter, hvad brugeren læser mest, og man får dermed mulighed for at skabe en unik Berlingske hver dag, tilpasset ens interesser og behov,” siger Berlingskes ansvarshavende chefredaktør og Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen.

Nyhedsstoffet fra b.dk og business.dk opdateres løbende, og artiklerne fra den kommende dags printavis bliver tilgængelige dagen før, lige før midnat. Man får mulighed for at fordybe sig i de lange artikler, grundige analyser og kronikker man kender fra print, og kombinere det med nettets hurtige opdateringer, web-TV og billedgallerier.

App’en indeholder desuden nemme søgefunktioner og adgang til relaterede artikler, og man har i udstrakt grad selv mulighed for at personalisere sin forside

Er man ikke i forvejen abonnent, kan appen prøves gratis i 30 dage. Herefter koster det 299,- pr. måned – mindre, hvis man køber tre måneder eller et år ad gangen. Abonnenter på printavisen får selvfølgelig fuld adgang til hele Berlingske til iPad.

Belingskes app til iPad kan hentes i AppStore

© 2012, https:. All rights reserved.