Forlægger: iBooks 2 var Jobs’ vision

Steve Jobs var med i planlægningen helt frem til juni sidste år.

Terry McGraw fra forlaget McGraw-Hill fortæller til AllThingsD, at Jobs var idémanden bag iBooks 2, der blev præsenteret i sidste uge:

Sitting and listening to all of this [præsentationen i torsdags, Red.], I wish Steve Jobs was here. I was with him in June this past year, and we were talking about some of the benchmarks, and some of the things that we were trying to do together. He should be here. He probably is [gesturing up and around]. This was his vision, this was his idea, and it all had to do with the iPad.

Udtalelsen passer godt med udtalelser fra Walter Icaacson, som skrev biografien om Jobs. Skønt Isaacson ikke nævner det direkte i briografien, har han senere fortalt at Jobs ønskede at revolutionere både TV, lærebøger og fotografi.

Steve Jobs personlige involvering har tilsyneladende også haft indflydelse på det faktum at den nye lærebogsplatform er eksklusiv for iPads. Med Jobs’ mildest talt hadefulde forhold til Android i baghovedet er følgende udtalelse fra McGraw temmelig afslørende, selv om han forsøger at sige så lidt som muligt.

Adspurgt om McGraw-Hill vil arbejde på at udbrede programmet til Android eller andre platforme lyder svaret sådan her:

We’ll do whatever we can to make this the most meaningful space. And the person, or, well, Steve Jobs and Apple, have done more, in terms of creating this personalized learning platform than anyone.

Steve Jobs trådte endeligt tilbage som CEO for Apple i august og døde få måneder senere i oktober. Hans sidste offentlige optræden var i juni, hvor han præsenterede iOS 5, Mac OS X Lion og iCloud på Apple World Wide Developer Conference.

AllThingsD

 

© 2012, https:. All rights reserved.