Rygte: Apple vil præsentere “Garageband for e-books”

Meget tyder på at Apples pressemøde på torsdag vil handle om en nytænkning af e-bøger.

Det er ikke meget vi ved om Apples pressemøde i New York den 19. januar, andet at det vil handle om uddannelse. Det er for længst blivet bekræftet at der ikke vil komme nogen produktlancering, og spekulationerne er indtil nu gået på at det handler om e-bøger.

Og meget tyder på at det er rigtigt. Kilder fortæller ArsTechnica, at Apple vil nytænke måden man udgiver e-bøger på. En kilde kalder processen for “E-bøgernes GarageBand”, en ny, lettere måde at skabe e-bøger på. Der skulle også være mulighed for at putte interaktive elementer i bøgerne, eftersom iBook skulle begynde at understøtte ePub 3, der giver mulighed for at tilføje audio og video.

En anden kilde fortæller til WallStreetJournal at forlaget McGraw-Hill, som primært udgiver financielle og uddannelsesrettede publikationer, vil deltage.

Steve Jobs var ifølge Walther Isaacson meget interesseret i at revolutionere bogmarkedet, selv om det ikke nævnes i den nyligt udgivne biografi, og han skulle have arbejdet med området i flere år inden sin død.

En nemmere tilgang til udgivelse af e-bøger kan give Apples iPad et kæmpe forspring indenfor uddannelsesområdet, eftersom det kan blive muligt for skoler og lærere selv at skabe deres egne undervisningsmaterialer om til e-bøger. Især det amerikanske skolesystem er allerede godt i gang med at implementere iPads i undervisningen mange steder, og herhjemme ser vi også flere skole og sågar børnehaver, der vælger at bruge iPads i undervisningen og legen med børnene.

via Electronista 

© 2012, https:. All rights reserved.