Rygte: iPhone 5 prototyper cirkulerer allerede

Produktionen af iPhone 5 går måske snart i gang.

Ifølge en ansat på Foxconn er produktionen af den næste iPhone smart klar til at gå i gang. Kilden fortæller at flere prototyper af iPhone 5 er i cirkulation, hvilket normalt betyder at den endelige produktion er nært forestående.

Prototyperne varierer alle en smule fra hinanden, men fælles for dem skulle være at de alle er både længere og bredere end iPhone 4 og har en 4 tommer stor skærm. Kilden fortæller at prototyperne ikke fortsætter formfaktoren fra iPhone 4 og 4S, men afviser også det dråbeformede design, der tidligere har været talt om inden lanceringen af iPhone 4S.

Kilden anses som pålidelig, eftersom han var en af dem, der afviste eksistensen af iPhone 5 sidste sommer, hvor rygterne ellers svirrede.

Hvis oplysningerne er rigtige og produktionen af iPhone 5 går i gang snart, kan vi forvente en lancering allerede til sommer.

9to5mac 

 

© 2012, https:. All rights reserved.