Rygte: LG klar med Tegra 3-mobil på MWC

Billeder af en mobil med quad-core processor under navnet X3 cirkulerer på nettet.

Det er pocketnow, der har billederne, og informationer om mobilen, der udover en superkraftig Tegra 3 processor fra NVIDIA også skulle have en gigantisk skærm på 4,7 tommer med en høj opløsning på 1280x720p, 16 GB hukommelse, og to kameraer med henholdsvis 8 og 1,3 MP. Trods de imponerende specifikationer skulle X3 ikke være mere end knap 9 mm tyk.

Styresystemet skulle forventeligt nok være Android 4.0

Rygterne peger også på at LG præsenterer den nye smartphone på Mobile World Congress i næste måned.

Også HTC forventes snart at præsentere en mobil med quad-core processor, nemlig HTC Edge, som sikkert også bliver præsenteret på MWC sammen med HTC Ville.

 

© 2012, https:. All rights reserved.