Rygte: RIM bejler til Samsung

Canadiske Research In Motion er angiveligt interesseret i at blive opslugt af Samsung.

2011 var ikke noget godt år for RIM og deres BlackBerry-mobiler, som måtte se sig slået af konkurrenterne Apple og Android på forbrugermarkedet, og endda oplevede at det ellers så sikre erhvervsmarked begyndte at smuldre væk til de to andre mobilgiganter.

Nu taler rygter om at RIM er i dialog med Samsung om en hel eller delvis overtagelse. Samsung skulle være interesseret i at overtage RIM’s erhvervssegment, samt at kunne erstatte messengertjensten CharON, som aldrig rigtigt har fungeret med BlackBarrys populære Messenger. Det er desuden en offentlig kendt hemmelighed at Samsung er dybt imponerede over BlackBerrys design, og den koreanske mobilproducent har da også kopieret designet i flere modeller, som for eksempel Galaxy M Pro (billede nedenfor).

Om der er hold i rygterne er én ting. En oventuel overtagelse kan meget vel gå i vasken på grund af RIM-ledelsens notoriske overoptimistiske syn på sig selv og formaets værdi. Ifølge rygterne kræver RIM mellem 12 og 15 milliarder dollars for selskabet, selv om det pt kun er vurderet til $8,5 mia.

via BGR

© 2012, https:. All rights reserved.