Siri synger med på ny sang fra Flaming Lips

 

Det progressive band har frigivet et nummer hvor Siri synger duet med souldronnningen Erykah Badu.

Flaming Lips er både kendt for at være helt fremme i skoene, når det kommer til udnyttelsen af de nye digitale muligheder og for at have et specielt forhold til Apple. Sidste år frigav de for eksempel en sang, som kun kunne høres, hvis man spillede 12 YouTube videoer samtidig og spillede sidste efterår en tribut til Steve Jobs i form af en coverversion af The Beatles’ “Revolution” spillet på en iPad på O Music Awards.

På det nye nummer har Flaming Lips hentet souldronningen Erykah Badu duet med Siri. Siri gentager ordene “Wayne”, “I don’t understand” og “the moon, the stars and the sun” i nummerets første halvdel, men efter en belæring af Erykah Badu i nummerets anden halvdel bliver Siri tilsyneladende så oplyst at hun kan afslutte sangen med linien, “Now I understand”.

Siri er allerede blevet brugt i et hav af sange på YouTube, men det er første gang at et anerkendt band benytter sig af den personlige assistents sangtalenter.

Sangen kan høres gratis via SoundCloud i en uge

 

SoundCloud via Mashable

© 2012, https:. All rights reserved.