Apple ønsker åbne standarder for licenser

Apple appellerer til det europæiske teleforbund om åbne standarder for licenser på mobilpatenter.

Appellen til European Telecommunications Standards Institute (ETSI) blev sendt allerede i november, og har altså ikke direkte noget at gøre med Apples seneste nederlag til Motorola.

Apple efterlyser en mere konsekvent politik for hvordan licensholdere kan prissætte royalty-betalingen til patenter på det mobile område.

Som reglerne er nu, gælder det at en patentholder er forpligtet til at give licenser på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, også kaldet FRAND (Fair, Reasonable And Non-Discriminatory), og det er netop det som Apple ikke mener at Motorola overholder i forbindelse med den aktuelle sag mellem de to konkurrenter.

Motorola kræver 2,25% af Apples omsætning for at give licens til sine 3G-patenter, hvilket kan løbe op i over en milliard dollars på årsbasis, og det anses da også for at være i overkanten, men da patentsager afgøres en for en, nogle ved hemmelige aftaler, og andre i retten, er det umiddelbart ikke til at afgøre om Motorolas krav ligger inden for FRAND-vilkårerne eller ej.

Apple kan meget vel få held med deres appel til ETSI, da der i europæiske sammenhæng er ved at danne sig en overordnet mistanke om at patentsagerne bliver brug som mere eller mindre ufine benspænd for konkurrenterne. EU-kommisionen er i øjeblikket ved at undersøge om både Samsung og Motorola overtræder FRAND-vilkårerne og misbruger deres patenter til at forsøge at stikke en kæp i hjulet på Apple og andre konkurrenter.

Samtidig antyder kilder at Google snart sender breve til blandt andet ETSI, der forsikrer om at Google ved overtagelsen af Motorola Mobility vil overholde FRAND-vilkårerne for Motorolas patenter. Om det kommer til at betyde en ændring i Google/Motorolas strategi  i den aktuelle patentsag er dog usikkert. En talskvinde fra Google udtaler at Motorola efter Googles mening allerede overholder FRAND på alle deres patenter, og at kursen således ikke vil blive ændret.

via MacNN

Læs også:

Motorola vinder strategiske sejre over Apple

 

© 2012, https:. All rights reserved.