Apple sætter ny aktierekord

Apple er nu mere værd end Google og Microsoft tilsammen – og står for næsten halvdelen af omsætningen indenfor mobilindustrien.

Apples aktier bliver ved med at stige som reaktion på rekordregnskabet fra fjerde kvartal og nåede i går et nyt symbolsk niveau, hvor Apple samlede værdi på aktiemarkedet med $456 mia. lige netop oversteg Googles og Microsofts samlede værdier på henholdsvis $198,9 mia. og $256,7 mia.

Apple blev her også “hjulpet” af de to konkurrenter, eftersom både Googles og Microsofts aktier i øjeblikket er faldende. Google leverede ofr nylig et forholdsvist skuffende regnskab, og selv om Microsofts seneste regnskab levede op til forventningerne, er aktierne alligevel ikke i særlig høj kurs.

Samtidig viser analyser af fjerde kvartals samlede salg indenfor mobilindustrien at Apple er markedsledende med en andel på næsten 50% af det samlede salg. Bruger man overskuddet som parameter er forskellen endnu mere markant: her står Apple for hele 80% . Det efterlader en del mobilproducenter med en vis legemsdel i vandskorpen og analytikere tvivler på at for eksempel HTC vil kunne blive ved med at have tilstrækkeligt overskud til at udvikle nye modeller.

Den samlede mobilindustri er desuden for tiden inde i en periode med faldende vækst. Faktisk faldt omsætningen med 0,4% i fjerde kvartal, hvis man ikke medregner Apples andel. Det betyder at 2012 for mange vil et et “make-or-break”-år, hvor der er risiko for at mange producenter vil falde fra eller give op.

AppleInsider, MacNN 

Læs også:

Er det størrelsen der er gørelsen? 

Apple er igen verdens største smartphoneproducent 

Rekordregnskab fra Apple

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.