Asus Padfone: Tryl din smartphone om til en tablet

Asus præsenterede koncpetet Padfone på Mobile World Congress.

Asus, der med Transformer Prime står bag en af de bedste Android tablets på markedet har mere i ærmet. I går præsenterede Asus PadFone, en smartphone, der kan trylles om til en tablet.

Specifikationerne er fine: Android 4.0, en dualcore processor på 1.5Ghz, 4.3″ skærm, 1GB Ram og fra 16 til 64 GB hukommelse, 8 MP kamera og så videre, men det er jo heller ikke det interessante ved PadFone

Det specielle ved PadFone er naturligvis at den kan tilsluttes PadFone Station, en 10,1 tommer stor skærm med indbygget ekstra batteri, hvorved den vips er forvandlet til en tablet.

PadFone Stationen er et ekstra tilkøb, og man kan også købe et tastatur som ekstraudstyr, og så er PadFone jo nærmest tranformeret til en lille netbook. Et helt lille Kinderæg!

Konceptet er faktisk ikke helt nyt – Asus lavede faktisk det samme tryllenummer sidste år (vi vælger at bringe den ubetalelige præsentationsvideo fra sidste år igen. Se med nedenfor.)

Men nu ser det måske ud til at konceptet er blevet en anelse mere modent, og Asus Padfone kommer i butikkerne i løbet af foråret. Om dual-core processoren så kan trække hele svineriet kan vi være en anelse skeptiske overfor, men ideen er faktisk meget god.

Se mere hos Asus.

 

Læs også:

Se video med Asus PadFone

Huawei Mediapad 10 FHD: Verdens hurtigste tablet 

MWC 2012: Nye versioner af Transformer Prime 

Samsung lancerer Galaxy Note 10.1

Se den nye Padfone fra Asus (Opd.)

© 2012, https:. All rights reserved.