Gartner: Android taber markedsandele

Analyse viser at Android i fjerde kvartal 2011 for første gang oplevede et fald i markedsandel.

Android har ellers kun kendt én vej de sidste mange år, og det var fremad, men i sidste kvartal knækkede kurven for første gang, og Android tabte ca halvanden procent, fra 52,5 i tredie kvartal til 50,9. Samtidig buldrede Apple ikke overraskende frem, ikke mindst på grund af den store succes med iPhone 4S, og endte med et salg af over 35 mio. enheder med en markedsandel på 23.8%

Tendensen må forventes at holde ved i første kvartal i år, eftersom der ikke rigtig er nogen topmodeller, der kan løfte salget. Samsungs Galaxy S 3, som der er store forventninger til, ventes at blive præsenteret i marts, og efterfølgende komme på markedet i løbet af andet kvartal, hvor de nye smartphones fra de andre producenter også så småt begynder at dukke op. En anden vigtig ting man skal være opmærksom på er, at gartner tæller tablets med i statistikkerne, og her nyder Apple rigtig godt af iPad-salget, mens der på Android-siden ikke rigtig findes en tilsvarende stor tablet-sællert.

Længere nede af listen må man forvente store forskydninger i året der kommer. Nokia holder stadig en tredieplads med Symbian med 11,7%, som det tal må forventes at falde, efterhånden som styresystemet afløses af Windows Phone. Netop Windows Phone havde i fjerde kvartal en andel på sølle 1,9%, og det bliver spændende at se, hvor meget Nokias nye Lumia-serie kan løfte det tal i 2012.

kilde: Gartner 

© 2012, https:. All rights reserved.