Google omgår privacy-settings i Safari

Google er blevet afsløret i at hacke sikkerhedsindstillingerne i Safari for at tracke brugerne.

Udover Google er tre mindre markedsføringsfirmaer blevet afsløret i en undersøgelse foretaget af Wall Street Journal.

Google omgås ifølge undersøgelsen den default-indstilling i Safari, der gør at cookies fra “tredieparter og annoncører” blokeres, med mindre brugeren af Safari aktivt klikker på dem. Omgåelselsen sker både i Safari til Mac og til iOS

Undersøgelsen viser at Google har tilføjet kode til deres Google Ads, som får Safari til at tro, at brugeren har klikket på dem, hvorefter cookien aktiveres, og efterfølgende kan bruges af Google til at monitorere brugerens adfærd på nettet. Det vil sige at når du i Safari går ind på en hjemmeside med Googlereklamer, så risikerer du at aktivere en cookie, der efterfølgende tracker dig uden at have klikket på noget som helst. Cookierne har normalt kun en levetid på et par dage, men undersøgelsen påstår at en “teknisk ejendommelighed” i Safari gør at firmaerne let kan tilføje flere cookies på brugerens computer, når først én cookie er aktiveret”, hvilket medfører “udstrakt tracking af Safari-brugere”.

Google har efter eget udsagn fjernet koden igen, efter at Wall Street Journal kontaktede dem om emnet, men afviser at de har gjort noget forkert. Ifølge Google er det Wall Street Journal, der har misforstået, hvad der sker og hvorfor. “Vi har kun brugt kendt funktionalitet i Safari, som  Google-brugere har aktiveret. Det er vigtigt at understrege at disse cookies ikke indsamler personlig information”, siger Google i en udtalelse.

Om det er helt korrekt er dog tvivlsomt. Google har selv tidligere netop informeret Safari-brugere om at de ikke behøver at foretage sig noget for at undgå cookie-tracking, eftersom grundindstillingerne i Safari forhindrer det. Den vejledning har Google dog siden fjernet fra sin hjemmeside.

Også Apple lover at de vil arbejde på at forhindre Googles omgåelse af brugernes privatliv.

WallStreetJournal

 

© 2012, https:. All rights reserved.