iPad 3-event: De seneste rygter

Et nyt Apple TV, en tykkere iPad med mere hukommelse og et mystisk stykke tilbehør er ingredienserne i den seneste rygtesuppe.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi glæder os til på næste onsdag, hvor Apple præsenterer iPad 3 på et event i Sam Fransisco, klokken 19 dansk tid.

Vi vedf allerede at iPad 3 kommer med en fabelagtig retinaskærm, men derudover er der mange uafklarede spørgsmål – og måske en lille hemmelighed eller to – om hvad Apple helt præcist vil præsentere.

Vi tager dem én ad gangen:

iPad 3: Tykkere, i tre versioner, hurtig lancering.

Apple.pro har haft fat i linealen og målt et af de lækkede kabinetter til iPad 3, og bekræfter at det er knapt en milimeter tykkere end kabinettet på iPad 2. Helt præcist måler iPad 3 9,5 mm og er dermed stadig tyndere end den originale iPad, der målte 13,4mm. Tidligere rygter har også talt om at iPad 3 bliver tykkere, og der skal jo altså også noget volumen til at rumme de forbedrede specifikationer, så den tror vi på er god nok.

9to5mac har historien om at iPad kommer i hele tre varianter, istedet for to. De tre varianter går under produktnavnene J1, J2 og J2a, og det er sandsynligt at J1 er grundmodellen med Wi-Fi,  mens J2 og J2a er modeller med forskellige kombinationer af GSM, CDMA og LTE – alt efter hvilken udbyder de skal sælges igennem i USA. Kilderne fortæller også at hver model kommer i tre størrelser, rent hukommelsesmæssigt, men ved ikke hvor meget hukommelse der bliver tale om. det er ikke usandsynligt at den nuværende mindste model med 16 GB skrottes og der fremover vil være mulighed for at vælge mellem 32, 64 og 128 GB.

Endelig hvisker de samme kilder at grundmodellen kun vil komme i sort, hvor iPad 2 i alle modeller kunne fås i både sort og hvid, hvilket lyder lidt sært.

Apple TV med 1080p

Flere og flere kilder taler nu om at der på eventet vil blvie lanceret to produkter, nemlig iPad 3 og en ny udgave af Apple TV. Apple TV 3 vil formentlig kunne streame i HD, hvilket kræver 1080p, og en forbedret harddisk, sikkert en variant af A5-chippen. Sammen med det faktum at Apple TV nu er udsolgt mange steder er det temmlig sandsynlgit at vi vil se en sådan TV-box på onsdag.

Nyt tilbehør

Endelig har 9to5mac hørt gennem de samme kilder, at der også vil være et nyt stykke tilbehør med på scenen. Hvad der helt præcist gemmer sig bag produktnavnet B82, vides der ikke noget om, men 9to5mac foreslår en fjernbetjening til Apple TV med Bluetooth 4.0 som en mulighed.

 

© 2012, https:. All rights reserved.