iPad-app: Interaktivt iPad-tastatur

En tastatur-app lærer brugerens tastemønstre at kende og indstiller sig derefter.

En af touchskærmens største svageheder er tastaturet, der nok egner sig til kortere beskeder og søgninger, men er en krampe at skrive længere tekster på.

Om denne app hjælper på problemet må afgøres ved afprøvning, men ideen er umiddelbart rigtig god: Tastaturet lærer brugerens tastemønster at kende, og tilpasser hen ad vejen tasterne til brugeren. Det ser en kende svimlende ud på screen-dumpene, hvor tasterne nærmest flyder rundt, men på den anden side er det vel sådan et ergonomisk, interaktivt skærmtastatur ser ud?

TypeWay er i nuværende version kun udviklet til engelsk tastatur på iPad, men hvis den får en vis succes kan man da håbe på flere sprog med tiden – og til en pris på 36 kroner er det er superbilligt alternativ til et egentligt eksternt tastatur – hvis det virker for én.

TypeWay via Gizmodo

© 2012, https:. All rights reserved.