Læk: MacBook Pro dropper det optiske drev

MacBook Pro-serien kommer til at nærme sig MacBook Air.

Den næste udgave af MacBook Pro vil ifølge kilder, der kender til Apples roadmap for 2012, få en total overhaling og skille sig af med uddateret teknologi som optiske drev og traditionelle harddiske.

Befriet for det pladskrævende CD-drev og udstyret med nye SSD-harddiske, bliver de nye Pros endnu tyndere og lettere og kommer til at minde mere om MacBook Air med længere batteritid og lynhurtig opstart.

Den første Pro, som kommer i det nye design bliver efter alt at dømme 15″-modellen, hvorefter 17″-udgaven vil følge kort tid efter.

De nye modeller vil blive bygget på Intels nye Ivy Bridge arkitektur, som er klar til april i år.

via AppleInsider

 

© 2012, https:. All rights reserved.