Ny malware på spil i Android Market

Mindst 13 apps er smittebærere for et nyt virus der tapper Androidmobiler for information.

Det er Symantec, der har opdaget malwaren, der primært gemmer sig i apps med Counterstrike add-ons og apps med titler med ordene “sexy girl”, “stripper girl” o.l., men også tilsyneladende uskyldige spiltitler som “Balloon Game” kan gemme på den ubehagelige malware.

Malwaren hedder Android.Counterclank og når først den er sluppet løs på en Androidmobil er den i stand til både at fjernstyre mobilen og at stjæle information, der ligger på mobilen.

Symantec har indtil videre identificeret 13 apps med malwaren, men fortsætter med at opdatere listen, som kan ses her. de 13 fundne apps er til sammen blevet downloadet op til 5 millioner gange, hvilket gør angrebet til et af de større i Androidsammenhæng.

Android Market kræver i modsætning til Apple AppStore ikke nogen særlig godkendelse af apps før de publiceres, hvilket gør det til et let sted for hackere at publicere malware og virus.

via Intomobile  

Læs også:

Microsoft giver gratis Windowsmobiler til malware-ramte Androidbrugere 

Her er Androids beskidte dusin 

Android plages af malware 

Stærkt forbedret sikkerhed i Android 4.0

© 2012, https:. All rights reserved.