Nye iPad 3 rygter: Lancering i marts?

En forholdsvis troværdig kilde sætter lanceringsdatoen til første uge i marts.

Kilden, der tidligere har haft ret i forbindelse med lanceringsdatoen af iPhone 4S, siger at Apple ikke har planer om et iPad-event den 29. februar, men at lanceringen er planlagt til første uge af marts.

Lanceringen vil ifølge kilden finde sted i San Fransisco, sandsynligvis Yerba Buena Center for the Arts, som også har været brugt til lanceringen af de to første iPads.

Derudover bekræfter endnu flere kilder de rygter der har cirkuleret: Designet vil ligne iPad 2 til forveksling, men processoren vil være hurtigere og skærmen vil have den fantastisk høje retina-opløsning på  2048×1536.

Nye læk af iPad 3-dele

Efterhånden som produktionen skrider frem bliver det også sværere og sværere for Apple og deres samarbejdspartnere at holde alle delene indenfor murene. Siden i går er der dukket endnu et kabinet op, denne gang fotograferet fra bagsiden, samt en skærm, der sandligvis er produceret af Sharp, som tidligere har været sat i forbindelse med skærmproduktionen til iPad 3.

Skærmen måler 9,7″ og bruger et kabel magen til det, der sidder i iPad 2. Derudover skulle skærmen netop have en opløsning på  2048×1536.

Kabinettet ligner det, der blev lækket i går til forveksling, og bekræfter at designet svarer til iPad 2, samt at kameraet tilsyneladende har fået en ny position.

Via AllThingsD, Electronista

Kan du ikke få nok af rygter om iPad 3, kan du læse flere her.

 

© 2012, https:. All rights reserved.