Nyt Apple-TV på vej?

Svindende lagerbeholdninger af Apple TV kunne tyde på at en ny model præsenteres sammen med iPad 3.

Det er MacNN, der har tjekket udbudet af Apple TV, og fortæller at flere store kæder som Amazon, Best Buy, Radio Schack og Target alle enten melder udsolgt eller har leveringstider på flere uger, hvilket betyder at de ikke selv har den på lager.

Apple selv har stadig masser af Apple TV’s på hylderne, ligesom mange andre forhandlere, men det er typisk at det er trediepartsforhandere, der først løber tør, når et produkt fases ud til fordel for en efterfølger.

Samtidig fortæller en kilde fra BestBuy til 9to5mac, at der ikke bare er tale om en midlertidig nedgang i leveringen, men at Apple TV i Best Buys interne bestillingssystemer står opført som et produkt, der udfases.

På samme måde er flere butikker nu løbet tør for iPad 2.

En ny udgave af Apple TV vil sandsynligvis kunne vise video i fuld HD med 1080p og køre på en A5 eller A6 processor.

9to5mac, via MacNN

© 2012, https:. All rights reserved.