Panasonic ELUGA: Ny vandtæt smartphone

Panasonic satser på at komme ind på det europæiske smartphonemarked.

Nu vil Panasonic også lege med på smartphonemarkedet. Selskabet er i første omgang klar med én model, der kommer til april, og flere skulle være på vej.

ELUGA fører sig først og fremmest frem på at være vandtæt, men derudover kan den også bryste sig af flere hæderlige specifikaitoner.

Den 4,3″ store skærm er en OLED qHD med en opløsning på 960 x 540 p, og indeni gemmer der sig en 1 GHz OMAP4430 dual-core processor, 1GB RAM, 8GB hukommelse, 8 MP kamera samt NFC, GPS-modtager, Wi-Fi og Bluetooth 2.1 + EDR.

Styresystemet er Android 2.3.5, og der loves en opdatering til 4.0 til juni.

De ydre mål er på blot 123 x 62 x 7,8 mm og vægten er nede på 103g.

Panasonic har testet ELUGA på vanddybder ned til 1,5 m i op til 30 minutter, så man kan roligt tabe mobilen i en vandpyt uden at verden går under af den grund. ELUGA er desuden støvtæt, og minder på den måde om sidste års håndværkermobiler fra Sony Ericsson og HTC, uden dog at sælge sig selv som en sådan.

Panasonic ELUGA kommer på markedet til april. Hvad prisen bliver er endnu ikke oplyst.

Læs mere hos Panasonic.

 

© 2012, https:. All rights reserved.