Rygte: Google arbejder på trådløst musiksystem (Opd.)

Google er måske på vej med et Androidbaseret hjemmeunderholdningssystem, primært til musik.

Ifølge kilder skulle Google i årevis have arbejdet på et hjemmeunderholdningssystem, der kan streame musik rundt i hjemmet.

Systemt skal sælges under Googles eget brand, men skulle kunne interagere med andet hardware og styres af en mobil eller tablet.

Er der hold i rygterne, er det i så fald Googles første forsøg som egentlig hardwareproducent, selv om de gennem Nexus-serien har haft en smule erfaring, men Nexus-mobilerne produceres altid af trediepartsproducenter, og Google giver blot sin endelig godkendelse af mobilen, og har ikke noget at gøre med selve produktionen.

Et sådant hjemmeundholdningssystem vil sandsynligvis basere sig på konceptet “Android i hjemmet”, eller Android@home, som Google præsenterede på I/O-konferencen i 2011, men siden ikke rigtig har talt om. Det vil i første omgang være rettet mod Apples AirPlay, men der er mange muligheder i et sådant system for at understøtte andre af Googles produkter og tjenester, såsom Google TV og Google Music, især i sammenhæng med cloudtjenesten Google Drive, som Google ventes at præsentere indenfor de næste par uger.

Opd: Vi overså lige denne her i forvirringen: Google tester lynhurtig WiFi i nye Google TV, hvilket underbygger rygtet ret så kraftigt. Tak Ulf

via Electronista

© 2012, https:. All rights reserved.