Samsungs Superbowlreklame fortsætter drilleriet

Samsung store anti-Apple kampagne fortsætter.

Når den amerikanske Superbowl løber over skærmen, er det verdens største tv-begivenhed, og med millioner af glade seere  bænket i sofaen med øl og popcorn er det en af de mest lukreative sendetider for tv-reklamer, og derfor bruger de store selskaber også ekstra meget krudt på deres “Superbowl-reklamer”, som nærmest er i en genre for sig.

Samsung har i år rigtig været ude og rive sig med en 90 sekunder lang reklame for Galaxy Note, der fortsætter stilen fra efterårets reklamekampagne, der mere gik ud på at fortælle, hvad der er dårligt ved iPhone.

Tilsat Justin Hawkins fra The Darkness og deres “I believe in a thing called love”, udvikler en iPhone-kø sig til en sand frihedsfest i gaderne på grund af Galaxy Note – komplet med gospelkor, kanonkonge og garderorkester.

Om Samsung har held med den meget agressive stil overfor Apple er dog i virkeligheden tvivlsomt. Kampagnen har kørt med variende reklamer siden efteråret – netop samtidig med at Apple overgik Samsung som verdens største smartphoneproducent.

 

 

Se nogen af de ældre Samsungreklamer her:

 


© 2012, https:. All rights reserved.