Tip: Få bedre styr på dine kontakter

Buzz Contacts til iPhone er en bedre adressebog end Apples egen.

Det har altid været gådefuldt for mig, hvorfor Apple har valgt at lave app’en Kontakter, når den alligevel ikke indeholdt andet end kontaktlisten fra telefonen. Derudover bliver selve brugerfladen hurtigt både langsommelig og uoverskuelig, efterhånden som man tilføjer flere og flere kontakter, og skal scrolle ned i den endeløse række for at finde den rigtige.

Buzz Contacts organiserer istedet kontakterne i grupper, så man kan skille skæg fra snot, ungernes legekammerater fra arbejdsrelationer og moster Gerda fra hende den søde fra baren i fredags.

Det er desuden muligt at tildele en foretrukken kommunikationsform til hver kontakt, alt efter om man normalt ringer, mailer eller SMS’er.

Man kan tilføje gamle kontaktoplysninger fra Kontakter, så man skal ikke bøvle med at genindtaste alle numrene én gang til, men det tager naturligvis lidt tid at sætte hele adresselisten op, inddele folk i grupper og så videre.

Buzz Contacts koster 6 kr i AppStore.

© 2012, https:. All rights reserved.