Apple sælger 3 millioner nye iPads på 3 dage

Salget af den nye iPad slår alle rekorder.

Efter at den nye iPad blev frigivet i fremdags meddelte Apple mandag, at den nye iPad hen over weekenden har solgt 3 millioner enheder.

Dermed er den nye ipads den hurtigst sælgende iPad nogensinde, og ser man på konkurrenternes mere eller mindre officielle salgstal er efterspørgslen endnu mere overvældende. Til sammenligning mener man at Kindle Fire – den mest populære Andorid tablet til dato – solgte mellem 4 og 6 millioner enheder hele sidste kvartal, og Motorolas tablet Xoom solgte én million eksemplarer hele sidste år.

At salget af den nye iPad slår alle rekorder skyldes til dels også at Apple for første gang har valgt at frigive den nye iPad i 10 lande på én gang. Allerede på fredag kommer yderligere 23 lande med på vognen – heriblandt Danmark.

 

© 2012, https:. All rights reserved.