Apple udbetaler aktieudbytte

For første gang i 17 år vil Apple nu udbetale udbytte til aktionærerne.

Apple har netop offentliggjort deres strategi for deres enorme kontantbeholdning, og som flere havde ventet kan aktionærerne glæde sig.

Apple vil begynde at udbetale udbytte til aktionærerne, hvilket ikke er sket siden 1995. Det bliver tale om et beløb på 2,65 dollars pr. aktie.

Samtidfig iværksætter Apple et aktietilbagekøbsprogram på op til $10 mia som starter til efteråret og skal køre i tre år.

Ialt forventer Apple at bruge $45 mia over de næste tre år, hvilket gør at der stadig  er rigeligt med klingende mønt på kistebunden til krisetider og strategiske investeringer.

© 2012, https:. All rights reserved.