Bedre komprimering af 1080p-film

1080p film i iTunes Store er ikke meget større at downloade end 720p.

Med lanceringen af det nye Apple TV blev det også muligt at købe film i iTunes Store med en billedkvalitet på 1080p.

En billedopløsning på 1080p betyder at der er 2.25 gange så mange små pixels som ved 720p, og man kunne derfor frygte at den nye billedkvalitet ville gøre filmene i iTunes Store til nogle ordentlige klodser at downloade.

Men Arstechnica har observeret at filmene i 1080p faktisk kun fylder(gennemsnitligt) omkring 1,5 gange så meget som film i 720p, hvilket skyldes at det nye Apple TV understøtter kompression i en højere kvalitet end den ældre version.

Når det så er sagt er skribenten på Arstechnica i øvrigt ikke voldsomt overvældet over kvalitetsforskellen på 720p og 1080p, som han rapporterer svinger kraftigt fra film til fim. Selv om der er synlige forskelle i billedkvaliteten, som det ses på billedet nedenfor, er forskellen ikke så overbevisende, som den kunne være, fordi den højere komprimering trods alt fjerner nogle detaljer.

 

Problematikken gælder selvfølgelig kun for film, man køber eller lejer i iTunes Store. De film man selv lægger ind fra for eksempel en fysisk DVD vil have den fulde kvalitet.

via ArsTechnica

© 2012, https:. All rights reserved.